Pris
– Prisen for en individuel session er 1.250 kr. (50 min.).
– Prisen for en individuel pårørendesamtale er 1.250 kr. (50 min.).
– Prisen for første session, familiesamtaler og parterapi er 1.450 kr. (60 min.).
– Priser for klienter med henvisning fra forsikrings-, kommune- eller virksomhedsordning efter aftale.
– Priser for supervision og undervisning efter aftale.
Rabat til medlemmer af OCD-foreningen og efter aftale.
Betaling
Du kan betale kontant eller med MobilePay, og der afregnes efter hver session, medmindre andet er aftalt.
Henvisning fra egen læge
Jeg har ikke ydernummer, hvilket betyder at jeg ikke kan tage imod den henvisning du evt. har fået hos din læge.
Online sessioner
Jeg tilbyder fleksibel og nem online terapi via sikker forbindelse.
Tider
Jeg arbejder typisk i hverdagene, men jeg kan også tilbyder sessioner i weekenden når der er behov for det.
Afbud
Er du nødt til at melde afbud til en session, skal du give mig besked hurtigst muligt og senest kl. 08.00 hverdagen (undtagen lørdag) før vores aftale. Ved senere afbud, eller ved udeblivelse, betales der for den aftalte session, da jeg ikke har mulighed for at give den tid til en anden.
Aflysning af undervisning
Aflyses undervisning mindre end én måned inden den planlagte dato betales 50% af det aftalte beløb. Aflyses der mindre end én uge inden den planlagte dato betales det fulde aftalte beløb.
Tavshedspligt
Jeg behandler alle henvendelser fortroligt, og jeg er underlagt tavshedspligt. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening, og jeg arbejder i overensstemmelse med de etiske principper for nordiske psykologer. Jeg har indberetningspligt i situationer, hvor der foreligger åbenbar fare for klienten selv eller andre, eller hvis en oplysning falder ind under min underretningspligt på området for børn og unge.
Faglighed og evidens
For mig er det vigtigt at sikre en høj faglighed i mit arbejde. Jeg arbejder med evidensbaserede metoder som bygger på videnskabelig forskning, og som har dokumenteret effekt.